Bryd den onde cirkel af lægebesøg, kropsscanninger og gentagne Google-søgninger.
Helbredsangst, tidligere kaldet hypokondri, kan fylde alt og skabe konstant uro. Det viser sig ofte som en vedvarende og overvældende frygt for at have eller få en alvorlig sygdom. Bekymringerne kan være svære at styre, og normale kropsfornemmelser tolkes som tegn på farlig sygdom.
Ved behandling af helbredsangst arbejder vi med at forstå, hvad der sætter angsten i gang, og hvad der holder den ved lige. I kognitiv terapi ser vi på dine tankemønstre og de handlinger, der forstærker uroen – som gentagne lægebesøg eller konstant søgen efter beroligelse.
Jeg hjælper dig med at tolke kroppens signaler mere realistisk, dæmpe katastrofetanker og skabe ro i hverdagen. Målet med helbredsangst behandling er, at du gradvist kan slippe den konstante bekymring og få mere frihed i dit liv.
Du kan ringe og få en gratis og uforpligtende forsamtale.
Her taler vi om, hvad der fylder hos dig, og om jeg er den rette til at hjælpe dig. Hvis du ønsker at gå videre, finder vi en tid, der passer ind i din hverdag.
Det afhænger af din situation.
Mange starter med ugentlige samtaler. Senere kan der blive længere mellem sessionerne.
Et gennemsnitligt forløb ligger ofte på 10–15 samtaler, men nogle oplever positiv forandring allerede efter få gange.
Varigheden er individuel.
Kognitiv terapi er ofte et struktureret og målrettet forløb, hvor vi arbejder konkret med det, der fylder for dig her og nu.
Nej. Du er velkommen med eller uden henvisning.
Har du en henvisning til psykolog, men oplever lang ventetid, kan du starte hos mig uden ventetid.
Jeg er ikke psykolog og kan derfor ikke tage imod psykologhenvisninger. Forløbet er egenbetaling.
Jeg arbejder med kognitiv terapi – en veldokumenteret metode med solid evidens, særligt ved angst og depression.
Vi arbejder med:
Dine tanker
Dine følelser
Dine handlemønstre
Kroppens reaktioner
Du får konkrete redskaber, som du kan bruge i din hverdag – også efter forløbet er afsluttet.
Ja. Samtalerne foregår i et fortroligt og trygt rum, hvor du kan tale åbent uden at blive dømt.